TRELLEBORG LANGHUS

Trelleborg er bygget i sen vikingetid, i Kong Harald Blåtands regeringstid omkring år 980. Trelleborg blev fundet som den første af i alt fem danske ringborge, der repræsenterer de første egentlige kongeborge i Danmark. Ringborgene er fra en tid, der var præget af krige, togter, handel og kolonisering. Deres ensartede geometriske opbygning og monumentale struktur, vidner om en højt udviklet kultur og samfundsmæssig organisation, med stor ekspertise indenfor militærforsvar og byggeteknik. Ringborgene kædes traditionelt sammen med statsdannelsen og Harald Blåtands samling og kristning af det danske og norske rige – som det står ristet i runer på den største af Jellingstenene. Vikingeborgen Trelleborg blev udgravet i 1934-42

Fem steder i Danmark vidner spor i jorden om gigantiske bygningsværker rejst i årene omkring 980. Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Trelleborg ved Slagelse og Borgring ved Køge. Hertil kan Skåne bidrage med ”trelleborge” ved Borgeby og Trelleborg. Efter datidens målestok har anlæggene været gigantiske ringborge, som Harald Blåtand lod opføre. Den største af borgene, Aggersborg i Nordjylland, målte 240 meter i
diameter og har i 900-tallet stået som et knugende monument over kongens magt.

Trelleborgs anlægs- og bygnings struktur
Trelleborgen ved Slagelse består af en Hovedborg og en Forborg. Selve Hovedborgen er befæstet med en ringvold, som har været beklædt med træpalisader på såvel inder- som yderside. Palisadens forside antages at have været op imod 7-8 meter høj. Voldens bredde har været 17 meter og den indre diameter 136 meter. Mod landsiden har volden været yderligere befæstet med en knap 20 meter bred og omtrent 5 meter dyb V-formet voldgrav. Hovedborgens indre er opdelt i fire kvadranter adskilt af to træbelagte gader, som udgår fra de overdækkede borg porte og mødes vinkelret i centrum af borgen. Hovedborgens indre er opdelt i fire kvadranter adskilt af to træbelagte gader, som udgår fra de overdækkede borg porte og mødes vinkelret i centrum af borgen. Spor efter en træbelagt gade er lokaliseret langs ringvoldens inderside. I den geometrisk, symmetrisk opbyggede borg er der i den indre borggård fundet spor efter 16 i plan ens langhuse. Husene var placeret med fire langhuse i hver kvadrant og arrangeret i fire karreer. Der blev yderligere udgravet 15 langhuse, der lå radiært placeret i forborgen.

Husene er inddelt i 3 rum, et stort midtenrum med ildsted og 2 identiske rum, der er placeret i hver ende af huset. Der er 2 indgange i hvert hus, en i hvert enderum. Indgangene er placeret på hver sin side af huset. Husene er på ydersiden støttet af skråtstillede pæle, der sandsynligvis også har været med til at bære taget. Hvordan husene har set ud over jorden vides ikke med sikkerhed, men de arkæologiske undersøgelser har kunnet be- og afkræfte nogle ideer til udformningen. De første antagelser om, at de yderste pæle stod lodrette, som det også fremgår på det rekonstruerede hus ved Trelleborg, er nu afkræftet efter nærmere undersøgelser og meget tyder på, at husene har en udformning der stemmer meget godt overens med det rekonstruerede hus ved Fyrkat – og alligevel ikke, eftersom flere hælder til at gavlene have været lodrette – som på Trelleborg langhuset!

Efter Trelleborgs udgravning i 1942 besluttede Trelleborgs udgraver, Nationalmuseets direktør (fra 1938-51) Poul Nørlund at rekonstruere et af langhusene. Sammen med arkitekt Georg Schultz opførte Poul Nørlund ”Langhuset” ud fra sin viden fra udgravningerne. 1:1 rekonstruktionen var en hypotese og en fortolkning, og genopførelsen af Trelleborg Langhuset blev samtidig en af verdens første og største rekonstruktionsprojekter.LANGHUSETS ARKITEKTONISKE OPBYGNING

Huset har buede langvægge med størst bredde på midten og lige afskårne gavle. De buede vægge har været bygget af kraftige, lodretstående egeplanker. Taget tager form efter planen og får dermed hvælvede tagflader og en krummet rygning dannet af egespær og formgivet af undertag af kantskårne planker.  Taget og langhusets svaleomgang er beklædt med formskårne egespån, og inddækningen af rygning, grater og gavlafslutninger er udført ved tilvirkede egeplanker.

PROJEKT 2024
80 års slid og nedbrydning har fuget overfladerne på spån og inddækninger. Nedbrydningen af træværk og spån har skabt ideelle vilkår for mosbegroning som har øget fugtigheden og har forårsager råd i undertaget. Spånen er sømmet til underlaget med blanke søm, som alle er rustangrebet og svækkede, hvilket løbende de seneste tiår har medført en række lapninger af taget efter spån er fladet ned. Restaureringen af Trelleborgs langhus har været en genopretning af Nørlund og Schultz rekonstruktion af et vikingelanghus i1942hvilket kort har betydet følgende;

• At der er etableret et nyt undertag på hovedhuset
• At svalegangens undertage er udskiftet med ca 2/3 dele
• At ca ½ delen af svalegangens spærstænger, som ikke var af eg (ask eller rødeg) er udskiftet grundet insektangreb.
• At alle stolper i svalegangen er tilføjet ny kileløsning for at kunne bevare stolperne.
• At hovedtag og svalegang er klædt med kileskårne egespån med forskårne endestykker.
• At alle inddækninger ved gavle, rygning og svalegangens grater er fornyet tilvirket i planker og stammer i kerneeg.
• At lergulvenes knoldede overflader er planslebne og udjævnet og
• At svalegangens gulv er afrettet, i niveau med overkant fodrem under plankevæg, med en såkaldt ”slotsgrus” – et stabilt stimateriale.