Tegnestuen
Leif Hansen Arkitekter arbejder hovedsageligt med fornyelse og restaurering af historiske bygninger. Tegnestuen blev startet af Leif Hansen i 1997. Siden da har vi opbygget et bredt erfaringsgrundlag indenfor arbejdet med fredede og bevaringsværdige huse. Vi har ligeledes et godt fundament og bred erfaring med nybyggeri og design. Vi arbejder med indlevelse i det særlige sted og respekt for det bestående. Leif har baggrund som tømrer, og har et nært samarbejde med stolte håndværkere. I arbejdet med eksisterende bygninger bestræber vi os på, at ændringer og additioner udføres enkelt, i gedigne materialer og med fokus på detaljen. De samme principper og omhu for udformning samt udførelse gør sig gældende i vores arbejde med nybyggeri. I dag er vi otte ansatte på tegnestuen. Vi udvikler projekter i alle skalaer og håndterer hele processen fra bygningsundersøgelse og handlingsplan til projektering og byggeledelse. Leif Hansen er fast arkitekt på Børsbygningen, Frederiksdal Slot, Lerchenborg Slot og Historiske Huse (BYFO). |