BYHUS PÅ CHRISTIANSHAVNHandlingsplan, restaurering og reparation af vinduer samt fundering
|
PLACERING
Ejendommen Strandgade 24 er, i byhistorisk sammenhæng, en vigtig del af Christian d. IV’s plan for Københavns nye bydel, Christianshavn, hvoraf primært kun bygningerne på den østlige side af Strandgade står tilbage. Gaden var udnævnt til at være en af de vigtigste på Christianshavn. idet den havde en herlighedsværdi ved at have direkte adgang til havnen. Frontonen på bygningens facade, udsmykket med Neptun og Merkur, guderne for søfart og handel, vidner om bygningens oprindelige status som havnefrontsbygning. Den udgør fortællingen om den første opfyldning af det der siden blev til Christianshavn. Dengang kystlinjen gik ved den østlige side af Strandgade. I 1750 blev der fyldt op foran den oprindelige facadebebyggelse i Strandgade, så den kom til at ligge i et lukket gadeforløb. |
EJENDOMMENForhuset er fra ca.1630 og blev opført med kælder samt to etager for greve Jens Sparre. Ved direktør Franz Fæddersens overtagelse af ejendommen i 1748 blev huset forhøjet med en etage samt forsynet med den halvrunde fronton. Kælder og stueetagen er kva-derpudset og huset er bygget over syv fag. Fæddersen opførte også både side- og tværhuset. Det skal bemærkes at nr. 22 og 24 hørte sammen, men blev i 1743 selvstændige ejendomme. Dengang var begge huse med kælder samt to etager og hver på seks fag. PROJEKT |