UDSKIFTNING AF TAG
Handlingsplan og restaurering
Handlingsplan påbegyndet i 2019
Restaurering af kobbertaget påbegyndt i 2022.
Bygherre: Dansk Erhverv
|
PROJEKTET
Kobbertagets tilstand er kritisk. Pladerne er tyndslidte og så utætte, at regnvand trænger igennem taget.
Den oprindelige tømmerkonstruktion er i god stand. Projektet omfatter belægning af nye kobberplader og en gennemgang af dragespirets tilstand, med eventuel udbedring.
Det gamle undertag viste sig at være for ujævnt. De lange planker har med tiden slået sig og hænger mellem spærene. De gamle planker bliver gemt og genbrugt. Fyrtræet til det nye undertag er vokset og skovet i Finland, nord for polarcirklen. Her vokser træerne meget langsomt og det betyder at træet bliver hårdt og stærkt og har en større densitet. Plankerne måler 3,8 cm. i tykkelsen og 20 cm i bredden.
Det 140 år gamle kobbertag bliver nænsomt afmonteret og rullet af i baner, for at blive omsmeltet og genbrugt. Det nye kobbertag bliver bearbejdet og lagt som en kopi af det gamle tag med nogle få forbedringer. Taglægningen bliver udført udelukkende med håndværktøj, som for hundrede år siden.
De små tagkviste har fået tilføjet en lille skotrende i overgangen til taget, som sikrer at sammenstødet mellem tag og kvist er tæt. Det er en af de få nødvendige forbedringer der er foretaget.
BLY, KANONKUGLER OG TEGL
Børsens tag var oprindelig lavet af bly, hvilket også er det materiale, man brugte til at støbe kanonkugler med. Det betød, at man under den svenske belejring af København i 1658-59 benyttede en del af blytaget til støbning af kanonkugler for at forsvare sig mod svenskerne. Herefter stod Børsens tag med lappede huller i en blanding af blik og tegl helt indtil slutningen af det 19. århundrede.
Det var i 1883 at Børsens tag fik sit nuværende udseende. Her kom kvistene på tagets sydside til og tagbeklædningen blev ændret fra bly, blik og tegl til det kobbertag, vi kender i dag.
|
HISTORIE
Børsbygningen har byplanmæssige en vigtige placering i forhold til udviklingen af byen København. Som handelshus har Børsen været landets vigtigste kontakt til det store udland. Både i forhold til nye varer, ideér, videnskabelig og bymæssig udvikling. Alle bymæssige foranstaltninger er startet i Børsen, og er herfra sivet videre ud i byen og til resten af landet. Det gælder Danmarks første markedshal, posthus og bank, boghandlere mm. Folkelivet har tilsvarende været rigt og levende. Børsen har både fysisk og på tanke og ideplan været omdrejningspunkt for hovedstaden og hele landets udvikling. Børsen fungerede helt op i 1800-tallet som varebørs. Frem til 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs.. I dag er bygningen ejet af Dansk Erhverv, og fungerer derfor som kontorbygning og hovedkvarter for en af landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer.
ARKITEKTUR
Børsbygningen er opført af Christian den Fjerde i nederlandsk renæssancestil i perioden 1620-24, og regnes for et af de fineste eksempler på Nederlandsk renæssance i Danmark.
Kong Christian den Fjerde var dog ikke tilfreds med Børsbygningens oprindelige udseende da den stod færdig i 1624, med afvalmet, blytækket tag. Den skulle gøres mere ”kongelig”. Allerede i 1624 suppleres Børsbygningen med 2 store og 9 små prydgavle, samt 74 tagvinduer. I 1777 fik bygningen tilføjet det snoede dragespir udformet som fire dragehaler der snor sig om hinanden. Når man således anløb Københavns havn blev Børsbygningen nem at skelne fra alle de øvrige bygninger, som Kongens varebørs.
FONDSSTØTTE
Restaurering af hele Børsbygningens kobbertag er en del af den store renovering af Børsen der blev igangsat i 2022, med støtte fra en lang række Fonde, Den A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden, AAge og Johanne Louis-Hansen Fond, Novo Nordisk Fonden, Realdania, Salling Fondene, Slots og Kulturstyrelsen, A/S D/S Orient´s Fond, Droning Margrethe og Prins Henriks Fond. |