RESTAURERING AF FACADER, VINDUER, DØRE, OG KARNAPPER.
Arkitekt Nicoali Eigtved 1743-1744.
Bygherre: Nationalmuseet.
|
PLACERING
Palægården er et gårdrum i Nationalmueets der omsluttes af den fredede bygning, Prinsens Palæ.
Prinsens Palæ ligger midt i Frederiksholms Kvarteret og udgør en del af den nordlige akse, der løber gennem Christiansborg Slot, Ridebanen, over Marmorbroen og ud gennem Ny Vestergade. Hele matriklen fremstår som ét samlet kompleks. Derfor relaterer den sig i højere grad til bebyggelserne på Slotsholmen end de tilstødende karreer i Frederik-holms Kvarteret, der alle er opdelt i mindre matrikler med mindre ejendomme.
HISTORIE
Prinsens Palæ er opført i årene 1743-1744 ved hofbygmester Nicolaj Eigtved på en grund hvor der tidligere lå en firelænget stor købmandsgård kaldet Michelbeckers Gård, der er fra 1682. Denne gård blev ombygget og udvidet af J.C. Krieger i årene 1726-1729. Kronen overtager ejerskabet i 1730. J. C. Krieger opførte længen langs med Ny Vestergade, som indgår i det nuværende anlæg. Den del af længen der går fra hjørnet mellem Frederiksholms Kanal og Ny Vestergade, og langs Ny Vestergade indtil porten, stammer fra Michelbeckers Gård.
|
ARKITEKTUREN
Den gule gård står i pudset mur, kalket med jernvitriol på en lav sortmalet sokkel. Gesims står i puds og er kalket hvid. Alle gårdfacadens vinduer er hvidmalede. Vinduer i stue og 1sal er med 4-ramme, mens vinduer i 2sal og kælder er med 2 rammer. Porte og døre er udvendigt mørkegrønne. Kvistvinduer er ligeledes mørkegrønne og med 2-rammer.
PROJEKTET
Arbejdet omhandler de fire gårdfacader i den gule gård, samt alle vinduer.
Thurahs tilbygning i fire fag placeret nordvest for Prinsens Palæ er omfattet af fredningen. Gårdfacaden hørende til Thurah tilbygning udgør en af de fire facader i den gule gård.
Bagmur hørende til Prinsens Palæs nordvestlig sidefløj udgør en af de fire facader i den gule gård.
Denne nordvestlig sidefløj og dermed bagmuren er omfattet af fredning.
Gårdfacaderne C) og D) indgår også i projektet, men er ikke omfattet af fredning.
.
|