| RESTAURERING AF EJENDOMMEN I RANDBEBYGGELSEN OMKRING MARMORKIRKEN. Arkitekter: F. Meldahl, Emil Blichfeldt og Albert Jensen. (1876-94). 
|
PROJEKTER Restaurering af vinduer og renselse af facade mod gaden, nr. 5 Restaurering af tag, facade og vinduer mod gade, gavl og bagside af sidehus og indvendig istandsættelse af trapper, nr. 6 Restaurering af facade og vinduer mod gaden, nr. 8 Restaurering af tag, facade og vinduer mod gade og gård, nr. 10HISTORIEN Randbebyggelsen omkring Marmorkirken er færdiggørelse af hofbygmester Niels Eigtved´s plan for Frederiksstaden og Amalienborgaksen fra 1749. Marmorkirken var en del af denne plan, men af økonomiske årsager stoppede byggeriet omkring år 1770 og lå stille i ca. 130 år. Indtil finansmanden C.F. Tietgen forhandlede sig til et køb af kirkeruinen med omkring liggende grunde, mod at fuldfører opbygningen af kirken. Med salget af byggegrundene finansierede Tietgen kirkebyggeriet samtidig med at køberne forpligtede sig til at overholde byggeservitutterne for palæerne i Frederiksstaden. Randbebyggelsen blev opført med F. Meldahl og Emil Blichfeldt som arkitekter og består derfor af 12 sammenbyggede ejendomme, med ens udtryk i materialer, farver, udsmykning og med flugtende gesims og vindushøjder. Facaderækken krummer svagt på midten. Dette greb forstærker den visuelle oplevelse af at randbebyggelsen omslutter Marmorkirken. |
ARKITEKTUR Ejendommene blev opført til beboelse med to lejligheder på hver etage, portnerbolig i kælderen og værelser til tyende på tagetagen. Lejlighederne var disponeret med entré, stuer mod pladsen og værelse mod gården og spisestue i smigfagene. I baghusene lå køkkenerne, fadebur og bagved bagtrappen et pigekammer. Meldahl benytede datidens nye cement, Portlandcementen til overfladebehandling af randbebyggelsen. Detaljebearbejdninger og forkryptniger står knivskarpe og er mere komplekse i denne del af Amalineborgaksen, end de tidligere palæer i den anden ende af aksen, selv om alle bygninger følger de samme servitutter. |
