| RESTAURERING AF FACADER I RANDBEBYGGELSEN OMKRING MARMORKIRKEN.
Arkitekter: F. Meldahl, Emil Blichfeldt og Albert Jensen (1876-94). Bygherre: Ejerforening.
|
PROJEKTER
Nr. 5: Restaurering af vinduer og afrensning af facade mod gaden. Nr. 6: Restaurering af tag, facade og vinduer mod gade, gavl og bagside af sidehus og indvendig istandsættelse af trapper. Nr. 8: Restaurering af facade og vinduer mod gaden. Nr. 10: Restaurering af tag, facade og vinduer mod gade og gård. HISTORIEN Randbebyggelsen omkring Marmorkirken er færdiggørelse af hofbygmester Niels Eigtved´s plan for Frederiksstaden og Amalienborgaksen fra 1749. Med salget af byggegrundene finansierede Tietgen kirkebyggeriet samtidig med at køberne forpligtede sig til at overholde byggeservitutterne for palæerne i Frederiksstaden. Randbebyggelsen blev opført med F. Meldahl og Emil Blichfeldt som arkitekter og består derfor af 12 sammenbyggede ejendomme, med ens udtryk i materialer, farver, udsmykning og med flugtende gesims og vindushøjder. Facaderækken krummer svagt på midten. Dette greb forstærker den visuelle oplevelse af at randbebyggelsen omslutter Marmorkirken. |
ARKITEKTUR
Ejendommene blev opført til beboelse med to lejligheder på hver etage, portnerbolig i kælderen og værelser til tyende på tagetagen. Lejlighederne var disponeret med entré, stuer mod pladsen og værelse mod gården og spisestue i smigfagene. I baghusene lå køkkenerne, fadebur og bagved bagtrappen et pigekammer. Meldahl benytede datidens nye cement, Portlandcementen til overfladebehandling af randbebyggelsen. Detaljebearbejdninger og forkryptniger står knivskarpe og er mere komplekse i denne del af Amalineborgaksen, end de tidligere palæer i den anden ende af aksen, selv om alle bygninger følger de samme servitutter. |









