Dragør Museum

ISTANDSÆTTELSE

Restaurering og ombygning
Bygherre: Dragør Kommune

Revitalisering af museet, klimaforbedring, 2019

Før istandsættelsen

PROJEKTET

Dragør museum ønskede at få etableret gulvvarme i stueetagen og på første sal for at  forbedre bygningens klima og luftfugtighed. Klimaforbedringen skete gennem et nye omfangs- og stikdræn samt isolering af gulve og tag.  Museum har i samme omgang fået nyt tag med genbrug af eksisterende tegl og etableret et fast undertag. Vinduer, døre og bindingsværk er ligeledes restaureret, bindingsværket tjæret og facaden kalket, samt indvendig maling af overflader, så bygningen igen er klar til nye udstillinger.

SPARTANSK BINDINGSVÆRK OG SÆRPRÆGET SKORSTEN

Bygningen består af sortmalet egetræsbindingsværk på kampestenssokkel, gulkalkede tavl i teglsten og rødt tegltag. Det har været en spartansk bygning, hvor der har været sparet på tømmeret. Der er ingen fodrem og stolperne står direkte på kampestenssoklen. Den desuden stor afstand mellem stolper og spær og ingen skråbånd eller dokker. Kun i gavlene er der løsholdte. 

Husets snoede skorsten har næppe haft en egentlig funktion, men er en form for udsmykning. Skorstenen er fra slutningen af 1800-tallet, og formentlig bygget af murermester R. P. Guldborg. 

SEJLMAGERVÆRKSTED, BYENS HUS OG MUSEUM

Bygningen, der i dag rummer Dragør Museum, er en af byens ældste bygninger. Den eksisterende bygning blev opført i 1753, men huset ældste dele stammer helt tilbage fra 1682.

I løbet af 1700-tallet blev bygningen udvidet flere gange og har gennem tiden haft mange forskellige funktioner. Bygningen har bl.a. fungeret som byens Sejlmager- og Materielhus, hvor der på 1. sal var der sejlmagerværksted. Senere blev bygningen brugt til bolig, pakhus og indrettet til mødelokale for Dragør By-forstanderskab (datidens kommunal-bestyrelse). Bygningen blev dengang omtalt som ”Byen Hus”, indtil Dragør Kommune fik sit rådhus i 1914. Herefter var bygningen igen værksted i en periode, for til sidst at blive overtaget af Dragør Museum i 1932.

Før restaureringen var bygningen indrettet med to mindestuer i den nordlige ende og resten af bygningen som museumsbygning med faste montre og plads til skiftende udstillinger i lille skala.

Efter en gennemgribende istandsættelse ligner museet sig selv med skævheder og klassiske byggematerialer. Der er blevet nedtaget en enkel væg, ellers er museet som før og dog er der sket en meget stor forandring i bygningen. Klimaet er blevet langt bedre og luftfugtigheden langt lavere, hvilket betyder at det er blevet rart at opholde sig i museet til forskel fra før, hvor fugten var markant og man måtte have overtøj på selv om sommeren.