JUNGSHOVED KIRKE

JUNGSHOVED KIRKE
År 1231

 

HISTORIE

Jungshoved Kirke er opført samtidig med borganlægget og ligger 50 meter nord for den ydre voldgrav. Borgen blev ødelagt i 1660 under krigen mod svenskerne og kun voldgraven står tilbage.
Kirkens kor og skib er opført i senromansk stil, og blev forlænget mod vest i perioden 1250-1300 i tidlig gotisk stil. Sakristiet blev tilføjet korets nordside og opført i sengotisk byggestil. Våbenhuset blev tilføjet foran Syddøren. Tårnet er fra renæssancen og er siden blevet stærkt ombygget.
Den oprindelige altertavle var skåret omkring 1590 af en lokal snedker. Mens Bertel Thorvaldsen, der ofte kom i Jungshoved Kirke, mens han boede på Nysø, har udført relieffet Relieffet ‘Kristus i Emmaus’, der gengiver historien om Jesus på vandring og besøg hos to af sine disciple om aftenen Påskedag.  Thorvaldsen har også lavet døbefonten i nyklassicistisk stil (1820erne), beklædt med relieffer af brændt ler.
Kirken har flere kalkmalerier, bl.a. en frise med dødedansen på skibets vestvæg. I skibets første fag ses to narrehoveder dateret 1513.
Til kirken hører også en lille havn.

PROJEKT

Forslag til nyt knæfald, nyt alterbord, lyssætning samt varmeanlæg.