| Ny Vestergade 11
Bygherre: Nationalmuseet.
|
HISTORIE Projektet omhandler forhuset til ejendommen Ny Vestergade 11. opført i 1821 som staldbygning og pakhus for en grosserer. Bygningen blev i 1858 ombygget til det nuværende klassicistiske udtryk med Københavns Universitet som bygherre og J.H. Nebelong som arkitekt. Sporene efter bygningens oprindelige funktion som staldbygning og pakhus blev herefter uaflæselig. Under ombygninger i 1900 blev der oprettet Dyrefysiologisk Laboratorium med embedsbolig i forhuset til forskeren August krogh. I baghuset, der blev opført i 1859 var der allerede laboratorier med ildsteder, samt et stort auditorie for Københavns universitet. Laboratorierne blev ved August Kroghs overtagelse indrettet med 120 gashaner, 80 vandhaner, 60 kontakter til stærkstrøm og 60 haner til trykluft samt en automatisk trykluftsmaskin.EJENDOMMEN Ny Vestergade fremstår efter ombygningen i 1858 i et nyklassicistiske formsprog, som kommer til udtryk i den tidstypiske refendfugede facade med taktfast vinduessætning og symmetrisk opbygning. Facaden er opdelt i 9 fag, med et gennemgående portrum i midterste fag, der forbinder gaden og første baggård. |
I bygningens indre er der panelerede vægge, vindueslysninger og aftagelige paneler på skråvæggene, som giver adgang til at vedligeholde understrygningen på tagværket. Der er velbevarede planløsninger med tydeligt hierarki mellem etagerne, med den fineste lejlighed på førstesalen, udstyret med paneler og stuk, og to mindre lejligheder i stuen. Ny Vestergade 11 er, med facaden og kigget igennem porten til laboratoriebygningen, væsentlig og karaktergivende for det særlige miljø, som kendetegner Ny Vestergade. Flere af bygningerne i gadeforløbet har ”kig” igennem portpartierne til gårdrummene, hvad der bidrager positivt til oplevelsen af gaderummet. På gårdsiden er facaden kalket med jernvitriol. PROJEKT i porten.
|
